Kolding Åsteder for børn - Små legesteder langs Kolding Å og i Kolding centrum
Kolding Å snor sig gennem Kolding by. Langs åen finder du et sammenhængende stisystem, hvor der undervejs er lavet en række spændende byrum – Åsteder ...
Kolding er et godt feriested for hele familien. Vi tilbyder et stort udvalg af oplevelser og leg året rundt for hele familien.
I Kolding kan I blive klogere på vand, energi og bevægelse på Harteværket. Bruge en regnvejrsdag på vandrutsjebanen i Slotsøbadet, eller udfolde jeres kreativitet i Nicolai for børn. Hilse på dyrene og lege på legepladserne i Geografisk have. I kan også bruge en dag i Legeparken, hvor I kan klatre i stativerne, ro i robåde og køre mooncars.
I nærheden finder du også LEGOLAND®.
Koldinghus for børn
Tag på en tidsrejse tilbage i tiden til det gamle kongeslot, Koldinghus! Gå i de danske kongers og dronningers fodspor, som har haft deres gang på stedet og oplev de historiske omgivelser ligesom dem, som boede her for hundrede af år siden. Koldinghus er fuld af mysterier og hemmeligheder, som venter på at du afslører dem. Når du vandre rundt på slottet vil du glemme nutiden, og blive tager med tilbage til tidligere århundreder.
Du finder et rum på vej op til tårnet, som du må ikke gå glip af. Lokalet skjuler en samling af gammelt legetøj, som børnene brugte for længe siden. Kig ind og se om du kan genkende dem alle. Vi garanterer, at du vil blive overrasket over oplevelsen, når du sammenligner dit eget yndlingslegetøj med det, som er mere end hundrede år gammelt.
Harteværket er et moderne oplevelsescenter, for både voksne og børn. Her er der mulighed for at gå på opdagelse i vand, energi og bevægelse og opdage de kræfter der er på spil når man blander disse ting.
Harteværket ligger meget tæt på Kolding i Kolding Ådal og anses for at være en af Koldings naturperler. Udover at forske i vand og energi indbyder naturen til gå og cykel ture i nærområdet.
Kraftværket er stadig i brug og producerer strøm til Kolding, man kan komme helt ind i turbine hallen og se hvordan vandet laver strøm.
Her er noget for både store og små - en interaktiv sandkasse, en vandlegeplads hvor man selv er med til at få vandet til at løbe de rigtige steder hen og man kan udfordre fysikkens love i vandmaskiner.
Her er mulighed for at spise sin madpakke i madpakkehuset, hvor man også på de kolde dage kan tænde op i brændeovnen. Madpakkehuset kan ikke reserveres.
På Trapholt kan guiderne hjælper jer med af finde aktiviteter der passer til jer og her får I også udleveret opgaver og kunstjagten. Oplevelserne bliver kun sjovere når I som familie alle deltager. Der er gratis adgang for børn under 18 år. Trapholt har også et stort udendørs område hvor I kan nyde jeres medbragte mad.
I parken kan man nyde den smukke udsigt men parken indbyder også til leg og man kan låne et kongespil i Caféen, eller gå på skulpturjagt og se om man kan finde alle skulpturerne. Er I mere til mad i cafeen er børn meget velkommen og der er et helt specielt hjørne hvor man kan udfolde sin kreativitet mens de voksne spiser færdig.
Legeparken er et paradis for alle legebørn - og så er det helt gratis!
På land kan du køre på racerbanen i mooncars, svinge dig rundt som Tarzan på den nye motorik bane, lave fantastiske sandslotte i de store sandkasser og få et sug i maven fra de vilde rutchebaner og høje klatrestativer.
Hvis du vil erobre vandet, så sejl en tur i robåden eller prøv kræfter med en af cykelbådene på søen. Som perfekt afslutning på den sjoveste dag i parken, kan du spørge en af medarbejderne om hjælp til at tænde op i grillen, og sammen med dine forældre tilberede jeres medbragte mad. Parken er åben hele året og i kan nyde alle aktiviteter og faciliteter helt gratis. Det er bare med at komme af sted!
I Go Monkey kan du udfordre din indre klatreabe sammen med hele familien! Her er der udfordringer til personer i alle aldre og i flere forskellige niveauer.
I parken kan du opleve 6 forskellige klatrebaner der tilsammen udgøre 60 udfordringer, og en svævebane på 350 meter.
Der er åbent fra påsken til november - alle weekender, ferier, helligdage og hele sommeren. Desuden er der åbent på bestilling for grupper med flere end 10 voksne eller 15 under 12 år.
Besøg Geografisk Have i Kolding
Geografisk Have er en 14 ha stor oplevelsespark og botanisk have.
Haven har mange gæster i alle aldre. De mindste er især glade for havens dyrefold med klappegeder, ponyer, mini grise og andre dyr. Der er 2 legepladser og en junglesti, hvor man kan gå på opdagelse.
En 100 år gammel have med store gamle træer, skulpturerede buske og en mangfoldighed af stauder, urter og ikke mindst roser kan ses i haven. Du kan opleve den prisbelønnede Rosenhave med over 500 roser, et rosarium med historiske roser og en række vilde roser, indført af Aksel Olsen, havens grundlægger. I Syvdalen venter spændende naturoplevelser med grotter, bæk og kvidrende fuglesang.
En helt særlig oplevelse er Kolding Miniby, som er en samling af 400 miniature huse i størrelsesforholdet 1:10, som illustrerer det bymiljø, der var i Kolding by i perioden fra 1860 til 1870. Her kan du bla. Opleve Koldinghus, det gamle sygehus og det gamle rådhus. Alle huse er bygget af pensionister og efterlønnere, som gerne fortæller om dette særlige område i haven.
I temahaverne kan du få inspiration til din egen have. Der er en økologisk køkkenhave, en naturhave, en krydderurtehave og flere andre haver.
I Nicolai komplekset vil du opleve et oplevelsesunivers med højt til loftet. Huset rummer 1300 kvm, som er indrettet med henblik på børns aktivitet og deres innovative skaberkraft.
Start turen i Junglen og bliv en del af Mowglis verden når du klatrer i de grønne lianer, som løber fra gulv til loft eller hopper fra en farverig ø til den næste. Lyder det ikke sjovt at nyde naturen indendørs? Tag dine venner med, så legen bliver endnu bedre.
Det uforglemmelige eventyr fortsætter i Grotten, hvor du gennem magi kan forvandle dig til den smukkeste prinsesse eller den modigste ridder. Lad fantasien få frit løb i teaterrummet, besejr den onde drage og bliv helten af Grotten.
Men spændingen stopper ikke her. Hvis du går op på første sal, finder du det professionelle værksted, hvor du kan male og modellere, klippe og klistre, hamre, banke og arbejde med hundredvis af forskellige materialer for at skabe dit drømmelegetøj. Farver, former og størrelser sætter ingen grænser, så kom i gang, byg din superbil eller dukkehus med dit helt eget design og tag dit nye legetøj med hjem, hvis du vil.
Trænger du til af slappe af? Så byder øverste etage på et sanseligt univers designet af den anerkendte illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen.
Slotssøbadet i Kolding
Fuld fart og masser af vand. Slotssøbadet i Kolding inviterer ind til masser af sjov og aktiviteter for børn. Oplev den nye Spraypark hvor du kan lege med vand på en helt anden måde, eller tag turen i vandrutschebanen og oplev suset i maven når du lander i vandet. Hvis vejret er godt kan du sole dig på terrassen og er du sulten kan du udforske den hyggelige cafe.
Når du besøger Kolding Bibliotek, møder du et informations-, lærings-, og kulturhus. Her er spændende at være for hele familien.
Vi tilbyder leg, spil, hygge og kunst – ud over selvfølgelig bøger, film, musik og meget mere.
Det gør Kolding Bibliotek til et perfekt sted at besøge både for inspiration, underholdning og fordybelse.
Der er skønne rum til de mindste børn med hyggekroge, spændende legetøj og masser af billedbøger. De lidt større børn kan udfolde sig i Børn-X, som er et forandringsrum, hvor sammenhængen mellem leg og læring er i højsædet.
Når du overnatter i Kolding på et af Koldings mange overnatningssteder kan du i sommersæsonen få et Be Happy Pass - det giver dig unikke fordele både i Kolding men også i flere nabobyer. Spørg efter det, der hvor du overnatter.
Se her en oversigt over legepladser i Kolding
Her er mange legepladser rundt i hele kommunen, både store og små, naturlegepladser og dem med mulighed for at spise sin medbragte mad. Se en oversigt over de forskellige legepladser her
Find en gratis oplevelse i Kolding - her er forskellige muligheder for sjove og anderledes oplevelser for både voksne og børn.