Udstilling i Økolariet i Vejle

Økolariet i Vejle

Foto: Økolariet

På oplevelsescentret kan du lære om miljø, klima, natur og meget mere...

På oplevelsescenteret Økolariet kan du lære om bæredygtighed, natur, miljø, klima og energi. Det interaktive og levende videns- og oplevelsescenter, som har gratis adgang for alle, tager dig bl.a. med under vandet, gennem skoven, rundt i kloakken og tæt på isflagerne.

Økolariet har mange oplevelser, som kan gøre dig klog på vores planet. Udstillingerne udfordrer din viden gennem film, levende dyr, tests og interaktive oplevelser hele museet igennem. Start din tur gennem fjord og hav og lær omkring plast i havet. Herefter inviteres du med ind i skoven og videre til udstillingen om drikkevand og grundvand. Turen går også gennem kloakken og minen, inden vi slutter turen i kælderen af med et besøg i Genbrugsbyen. På resten af oplevelsescenteret kan du komme med en tur rundt i Idas hjerne i udstillingen KOSTbar Klode og lære om, hvordan verden varmer op til klimaforandring og handling. Tag også et kig ind til fremtidens Vejle i bylaboratoriet og gå en tur ud til taghaven, hvor de vilde blomster kan opleves det meste af året.

Du finder Økolariet centralt i Vejle lige tæt på Banegårdspladsen, men Økolariet inviterer flere gange årligt på gratis guidede ture i Vejles natur. Kom f.eks. med på svampetur om efteråret eller oplev hjortene i Nørreskoven.

Liste
Kort
Økolariet
Foto: VisitVejle

Økolariet

Gå på oplevelse i Økolariet. Økolariet er et spændende viden- og oplevelsescenter om bæredygtighed, natur, miljø, energi og klima. Tag en tur i kloakken, bliv klog på affald og gå en tur på isflagerne...

Læs mere