Grene Å - Vidunderlig å der snor sig igennem Billund
Nyd den smukke Grene Å og Gyttegård Plantage
Grene Å er den øverste del af Grindsted Å, som løber gennem et naturreservat, der strækker sig langs Gyttegård Plantage. Åen snor sig gennem skov, krat og eng med afvekslende vegetation. Her er der mulighed for at fange bækørreder og gedder i de utroligt smukke omgivelser, der omgiver vandløbet.
Grindsted Sportsfiskerforening har fiskeret på sydvestsiden - opdelt i 4 stykker å, afbrudt af små parceller, hvor der ikke må fiskes eller færdes. På Grindsted Sportsfiskerforenings hjemmeside finder du et kort over Grene Å strækningen.
Husk, at alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt fisketegn for at kunne fiske i de danske fiskevande. Fisketegnet kan købes online
Udover det obligatoriske fisketegn, skal du sætte dig ind i reglerne for det område du vil fiske i.
Du kan læse mere om dette her