© Foto:
Grene Sande mountainbike rute tæt på Billund
Flere startsteder
Du kan starte turen på mountainbike flere steder på ruten. Har du egen cykel med, kan du starte ved Løvlundvej i den nordlige del af plantagen, ca. 200 m. inde i plantagen efter passage af Grene Å, hvor der kan parkeres på P4. Der er indkørsel fra Annexvej.
Du kan også starte ruten ved Gyttegård Golf Klub Billund, hvor der også er mulighed for parkering, leje af mountainbikes til voksne, benytte toiletfaciliteter samt købe mad og drikke i Gyttegård Golfcafé.
Du finder et kort over vandre- og cykelruter i Gyttegård Plantage her samt GPX-Track Gyttegård plantage MTB.
Af hensyn til sikkerheden skal der køres med uret rundt på ruten – se efter de hvide mountainbike afmærkninger i terrænet.