©  Foto:

Huset i Hejls - Overnat ved Kolding, tæt på attraktioner og seværdigheder

Velkommen til Huset i Hejls
Et helt særligt hus med både bed and breakfast, festsal og kunstgalleri.

Der er  8 værelser med ialt 20 senge fordelt i både stueplan og på 1. sal.

Her er både dobbeltværelser, trepersoners værelse, og et familieværelse med fem senge.
Der er 5 badeværelser og toiletter på gangen.

I juni, juli og august er det også muligt at booke vores glampingtelt med plads til 1-4 gæster.

Man kan leje værelserne enkeltvis, men det er også muligt at leje alle værelser og festsal med plads til 60 gæster i forbindelse med familiefester, seminarer, firmafester osv.

Lige uden for døren er der stor parkeringsplads, og vi har naturligvis gratis parkering.

Som gæster på vores bed & breakfast kan I vælge at bestille morgenmad, eller I kan selv tilberede mad i det veludstyrede køkken.

Der er masser af plads både inde og ude til at spise sammen eller hver for sig.

Bag huset har vi en stor have med plads til, at børnene kan lege og spille bold, hoppe på trampolin, og der er hyggekroge med borde og stole.

Vi har et dejligt drivhus/orangeri, hvor man også er velkommen til at nyde roen, drikke en kop kaffe eller et glas vin.

Dagli Brugsen ligger 5 minutters gang fra huset.


Oplevelser i området: Huset i Hejls ligger tæt på en række attraktioner og seværdigheder. Der er kun otte kilometer til det smukt renoverede Christiansfeld, som UNESCO har udnævnt til verdensarv.

Fra Hejls er der blot to kilometer til badestranden i Hejlsminde, og på et kvarter i bil kan man nå til enten domkirkebyen Haderslev, eller Kolding med Koldinghus Slot, og kunstmuseet Trapholt

Tæt ved finder I det historiske og naturskønne Skamlingsbanken, og der er i det hele taget rige muligheder for at nyde den flotte natur i området på vandreture eller cykelture.

Med den centrale beliggenhed er Huset i Hejls derfor oplagt som udgangspunkt for en ferie i Sydjylland eller Sønderjylland.