CAFÉ GUSTAV LIND - Café på Trapholt Kolding
CAFÉ GUSTAV LIND har en smuk udsigt over Kolding Fjord. Om sommeren har caféen udendørs servering i museets park.
Oplevelsen af Trapholt fortsætter naturligt, når man træder ind i Gustav Lind, som er Trapholts egen lille gastronomiske oplevelse. Café Gustav Lind har en smuk udsigt over Kolding Fjord og om sommeren tilbydes udendørsservering i museets park.
Når museet har åbent knokles der i køkkenet. Der serveres frokost dagligt, i weekenden serveres en skøn brunch og onsdag aften sammensættes en to- eller tre-retters menu alt afhængig af årstidens råvarer. Her er fokus på det bæredygtige, det grønne og naturligvis økologi. Menuen skifter sammen med den danske sæson, og du er altid garanteret en god spiseoplevelse. Der er naturligvis også plads til den lille stund, hvor der kan nydes et glas vin eller nybagt kage med tilhørende kaffe.
Spisestedet er ideelt, når man trænger til en pause i museumsbesøget, men er også stedet, hvor forretningsfolk mødes over en god frokost.
Det anbefales at reservere bord på forhånd, hvis I er en større gruppe.
For kontakt og bestilling af borde, samt selskaber: tlf. 41 41 80 99 eller klik her (LINK: https://trapholt.dk/cafe/)