Efteråret på Trapholt
Gå på opdagelse på Trapholt i efteråret op oplev blandt andet museets nye spændende udstilling om design-ikonet Nanna Ditzel.
Trapholt er et arkitektonisk smukt og inspirerende kunst- og designmuseum. Museet er omgivet af en fantastisk natur, med udsigt til Kolding Fjord, og tilbyder en bred vifte af oplevelser og aktiviteter for besøgende i alle aldre. Uanset om du er kunstelsker, designentusiast eller bare søger en dejlig dag ude med familien er Trapholt et besøg værd i efterårsferien.
Kom med på en sanselig og kropslig rejse ind i følelsernes land. For hører følelser til i kroppen eller hovedet? Kan computere og videnskab manipulere vores hjerner og følelser? Kan man designe et sted, hvor alle mennesker føler sig godt tilpas?
Oplev en international særudstilling, som med store installationer og sanselige værker stiller spørgsmål til følelsernes natur og rolle i det 21. århundrede.
Gennem kunsten sætter FEEL ME fokus på følelser i en samtid, hvor udviklingen på alle områder sker med accelererende fart.
FEEL ME bliver den største internationale udstilling på Trapholt til dato med danske og internationale verdensstjerner som DRIFT, Daniel Wurtzel, Liz West og Cecilie Waagner Falkenstrøm.
I alt kan du opleve 28 danske og internationale kunstnere og designere, hvor flere præsenteres på dansk jord for første gang.
Glæd dig bl.a. til den fem meter store installation ”Air Fountain”, hvor transparent silke svæver til musik i en intim dans, af den amerikanske kunstner Daniel Wurtzel. Wurtzel blev for alvor verdenskendt ved afslutningsceremonien for Vinter-OL i 2014, og udstillingen på Trapholt er en unik mulighed for at se hans ekstraordinære værk.
Oplev også hele to hovedværker af hollandske DRIFT: ”Fragile Future”, som kombinerer natur og teknologi i et lysende netværk af bittesmå ægte mælkebøttefrø monteret på LED-pærer spændt ud i et kobberstillads, og den ’levende’ installation ”Shylight”, hvor store hvide blomster åbner sig i frit fald ned fra loftet.
Ta’ på en spadseretur i parken
Er efterårsvejret til det kan du og din familie gå en tur i Trapholts smukke park omgivet af skulpturer og æbletræer. Med museets naturskønne beliggenhed med udsigt over Kolding Fjord, fremstår parken som en udvidelse af museumsbesøget.
Med andre ord: Trapholt er det ideelle rejsemål for din efterårsferie. Uanset om du er interesseret i kunst, design, natur eller kreative aktiviteter, er der noget for enhver smag.
Museets åbningstider i uge 42 er mandag-søndag kl. 10-17.