© Foto:
Engsøen - Smuk sø lidt uden for Billund
Ud i naturen - Grindsted Engsø
Grindsted Engsø er en kunstig sø anlagt i 1971-1972 i et tidligere engområde i Grindsted Ådal mellem Søndre Ringvej og Morsbøl Skolevej i den vestlige del af byen. Søen er stor, ca. 30 ha, og én af de 4-5 største søer i det tidligere Ribe Amt.
Engsøen er et populært område for motionister af alle slags. Der er et fint net af vandre- og løbstier rundt om søen og videre ud langs Grindsted Å.
Badning i Grindsted Engsø er ikke tilladt. Dette er besluttet i samråd med daværende embedslægeinstitution blandt andet på grund af sedimentets indhold af kviksølv.