© Foto:
Gårdbutikken Solskin - naturligt producerede grøntsager og andet i Kolding
Vil du gerne nyde smagen af lækre økologiske/biodynamiske grøntsager, så skal du tage et smut forbi Solskin’s gårdbutik.
Ejerne er Lene Husted og Lolke van Mulligen. Lolke er uddannet biodynamisk landmand i 1982 og i 2003 startede Lene og Lolke så landbruget Solskin. De startede med at dyrke kirsebær, som de solgte til private.
Senere var der efterspørgsel efter kartofler og grøntsager og også her kunne de leverer. Solskin sælger primært til private kunder og hver lørdag i sæsonen er de at finde på Torvelørdag i Kolding hvor de sælger deres varer. De går rigtig meget op i økologi og som Lolke van Mulligen selv siger “ du har ikke brug for kunstgødning, for jorden mangler ikke næringsstoffer, jorden mangler liv.”