© Foto:
Kløverstierne - Tag på fantastiske gåture tæt på Billund
Oplev Kløverstierne i Filskov - Kløverstierne består af 4 afmærkede vandreruter på 4 forskellige længder.
På særligt naturskønne steder er der opstillet landskabs-elementer af egesveller. På elementerne kan du læse poetiske tekster skabt af digter Carsten René Nielsen. På afmærkningspæle langs ruterne kan du læse tekster, der er skabt i samarbejde med lokale frivillige. Teksterne følger temaet for den enkelte rute.
På egesvellerne på kløverstiernes samlingssted står der: "Hvis der ikke var tid til en snak, så ville rugbrød få fartstriber".