©  Foto:

Rundvisning på Koldinghus

Få et overblik over kongeslottets historie og dets brug fra grundlæggelsen i 1268 og til i dag. 

Koldinghus er gået fra at være en fæstning, sidenhen et kongeslot og nu er det en del af Kongernes Samling, som løbende har udstillinger i verdensklasse. 

Hør fortællinger om kongerne på Koldinghus, branden i 1808, den efterfølgende restaurering og det ikoniske originale Flora Danica-stel. Se de vigtigste rum; riddersalen, kirkesalen, kapellet og ruinsalen. Bagefter er der mulighed for selv at gå på opdagelse i kæmpetårnet og i fangekælderen, i museets faste udstillinger og eventuelle særudstillinger.  
 
Varighed: 1 time medmindre andet er anført 
Pris: Kontakt Koldinghus for aktuel pris 
Henvendt til: Alle 

Gruppe rundvisning 

For grupper kan der arrangeres rundvisning af en times varighed. Rundvisningen kan tage udgangspunkt i f.eks. museet og dets historie, i arkitekturen eller i en aktuel særudstilling. Det giver jer historien og stedets fantastiske rejse fra grænseborg til kongeslot, ruin og endelig museum. 

Der er bl.a. mulighed for at få en temarundvisning om den altødelæggende brand på Koldinghus, der fik det stolte gamle slot til at styrte i grus i 1808. Hør den dramatiske beretning om storpolitiske intriger, et sjovt kulturmøde og heltemod, når en af slottets guider viser hvor på slottet begivenhederne fandt sted.