©  Foto:

Se vikinger på Kongernes Jelling

Tag på en rejse tilbage i tiden og se de barske vikingekongers bedrifter. Oplev også vikingernes liv og hverdag.

Leg dig ind i vikingernes verden.
Kom tæt på de mægtige vikingekonger og deres storslåede monumenter, som de byggede for at vise sig frem.

Om Kongernes Jelling
Harald Blåtand fortæller om sig selv, at han var ‘den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne’. Det gjorde han på den største runesten i verden - en sten på 10 tons. Eller ca. det samme som en stor han- og hunelefant vejer. Tilsammen.

I Jelling står Danmarks dåbsattest. Her fik landet sit navn. Her viste den første konge sig frem. Og her skiftede vi Odin, Thor, Freja, jætter og vølver ud med Hvide Krist. Nu blev de gamle guder nok ikke glemt lige med det samme. Men kongedømmet skabte store forandringer for landet.

 

© LEGOLAND@ Billund Resort.

Få eksklusive tilbud og gratis fordele med Be Happy Pass app
Hos Kongernes Jelling får alle børn i familien et hæfte med Haralds Blåtands hemmelige skrifter, sjove lege og aktiviteter.

Download app’en og få adgang til endnu flere tilbud, rabatter og freebies. Du finder også en sjov skattejagt til børnene og en turplanlægger. Vi har gjort det nemt for dig at sammesætte verden bedste ferie til din familie i LEGOLAND@ Billund Resort. One app - unlimited adventures!
Det er gratis at hente app'en.

  

© Kongernes Jelling. Foto: Lasse Hyldager

Byggekongen Harald
Harald var en konge med stor magt, som han gerne pralede med. Bl.a. med den store monumentplads, du kan opleve i Jelling. Den var i sin tid omkranset af en mægtig palisade af tungt egetræstømmer og er den største bygningskonstruktion, vi kender fra vikingetiden. Pladsen rummer også verdens største skibssætning. Her tog Harald mod fornemme gæster og viste på måde sin enorme styrke.

 

© Kongernes Jelling. Foto: Lasse Hyldager

Kan du løbe monumentpladsen rundt?
De hvide stolper af beton markerer, hvor palisaden blev rejst for mere end 1.000 år siden. Der er 1.440 m hele vejen rundt. På det areal kunne der ligge 20 fodboldbaner. Nu omfatter området to kæmpehøje, to store runesten, sporene efter den enorme skibssætning og en kristen kirke. Og hele området er i dag på UNESCOs Verdensarvsliste.

Se udstillingen på museet og bliv klogere på vikingekongerne Gorm og Harald og på vikingernes liv og hverdag. Den prisbelønnede udstilling giver både børn og voksne en helt speciel oplevelse.
Gratis adgang for børn under 18 år.

  

 

THE LEGO® MOVIE 2™ © & ™. Warner Bros. Entertainment Inc., & The LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Minifigure and the Brick and Knob configurations and LEGOLAND are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2025 The LEGO Group. All rights reserved