Madpakkehuse og Picnic muligheder i Kolding

Foto: VisitKolding

Tag jeres madpakker med ud i det grønne.

I Kolding er der mange dejlige steder, hvor du kan slå dig ned og nyde naturen med din medbragte madpakke, også når vejret ikke egner sig til picnic under åben himmel.

Harteværket

Ved P-pladsen ved Harteværket finder du et madpakke hus, som er frit tilgængelig for alle og kræver derfor ikke, at man er betalende besøgende ved Harteværket. Huset er hyggeligt indrettet med pejs til de kølige dage, som man altid er velkommen til at optænde. Derudover forefindes der toiletter i huset. 
Huset er åbent fra 1. maj fra 7.30-21.30, derefter lukker huset kl. 17.  Huset kan ikke reserveres. 

Madpakkehuset ved Hartekanalen

Ved Hartekanalen ligger også madpakkehuset ”Hartehytten”. Huset ligger lidt skjult få kilometers gang fra Harteværket – Følg den afmærkede rute: Familieruten. Huset er indrettet med borde og bænkesæt, og der er ingen toiletfaciliteter i hytten. Når børnene er færdige med at spise, så kan de tage en klatretur i det nærliggende klatre-boretårn, hvor man i 1930´erne borede efter olie.

Madpakkehus Harteværket
Foto: Harteværket

Legeparken

I dette paradis for børn er der mange muligheder hvis sulten melder sig. I Parken er der opsat borde og bænkesæt, hvor man kan nyde sin medbragte mad. Hvis vejret ikke indbyder til picnic under åben himmel, så kan man søge indendørs i et af de tre madpakkehuse, hvor der maksimalt kan være plads til 49 personer i hvert hus. Madpakkehusene kan ikke reserveres, da parken er offentlig og der skal være lige adgang til faciliteterne. 
Parken råder også over 4 store gasgrille, som er gratis at bruge og kan tændes hvis man kontakter personalet. Hvis I har glemt madpakken derhjemme, så frygt ej, der kan købes mad og drikke i legeparkens kiosk. 
 

Søen i Legeparken i Kolding

Foto:VisitKolding

Børn på Mooncars i Kolding Legepark

Foto:VisitKolding

Legestativer i Legeparken i Kolding

Foto:VisitKolding

Andre madpakkehuse og picnic muligheder i Kolding

Bord og bænke ved Drejens natursti
VisitKolding

Drejens natursti 

Drejens natursti  Drejens halvøen kan du via naturstierne nye udsigten over Eltang vig, markerne og opleve biodiversitetsskoven Hulskov. Naturstierne består af to afmærkede ruter, den røde rute som er 1 km lang, og den grønne rute som er 3 km. Lang. På rød rute er der opstillet borde bænkesæt, så du har mulighed for at medbringe picnickurven, og nyde udsigten ud over det flotte landskab.   

  

Klimapavillon Byparken i Kolding
Koldingkommune

Klimapavillonen i Bypark Øst 

Besøg den bynære klimapavillon med madpakken, eller tag lidt brænde med og tænd op i bålstedet. Pavillonen er placeret i grænselandet mellem natur og by, og ligger op og ned af Marielundskoven. Det dertil store grønne område har været midtpunkt for et større klimaprojekt, som har gjort parken til et spænende sted med broer, stier og vandløb. Byparken har forbindelse til træningspavillonerne ved Troldhedevej og Marielundskoven via Troldhedestien. Ind mod byen har parken forbindelse til Legeparken.         

Stotten på Skamlingsbanken
VisitKolding

Skamlingsbanken

Skamlingsbanken er et naturskønt og historisk område, med en unik udsigt over Lillebælt og de omgivende landskaber. Området er et morænelandskab med stejle bakker og slugter, som blev skabt under sidste istid. I denne smukke idyl finder du bord- og bænkesæt, så du kan nyde din medbragte mad i de fantastiske omgivelser.

Grev Zinzendorfs Plads Christiansfeld
VisitKolding

Christiansfeld

Det er muligt, at nyde medbragt mad flere steder i byen. Ved Genforeningspladsen, i Comeniushaven og på P-pladsen Lindegade 53C findes der borde- og bænkesæt. For større grupper vil det være muligt, at låne et madpakkerum i Søstrehuset.  

Madpakkested i Kolding i Marielundskoven
Visit Kolding

Madpakkehuset ved skovløber huset i Marielundskoven

Et par kilometer ude af Troldhedebanestien fra Marielundsøen ligger Skovløberhuset, netop hvor den gamle Troldhedebane havde sit første trinbræt. Ved huset er der opført et madpakkehus udstyret med borde og bænke, som er frit tilgængelig for alle. Madpakkehuset kan ikke reserveres, og der er ingen adgang til toilet og vand. Nærmest parkering er ved Bramdrupskovvej nær busvendepladsen. Derudover kan der parkeres ved Kold Golfclub og følge Emerholtsvej til fods cirka 1 km.  

Spis din madpakke i Marielundsskoven
VisitKolding

Madpakkested ved Marielundssøen

Er du på tur i den bynære skov Marielundsskoven er der tæt ved søen en lille pavillon hvor man skal sidde og nyde sin mad hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side.